Nyt trænerteam i Avedøre
Hej alle, så er der nyt igen. Denne gang med endnu en fantastisk nyhed.
Det er lykkedes os, at lave en aftale med Jesper Kristoffersen som assistenttræner for vores 1. senior. Jesper vil indgå i et tæt samarbejde med vores Cheftræner Denni Conteh og vores anden nye spillende assistenttræner Martin Nordentoft. Jesper vil primært byde ind med sin store defensive force.
Jesper Kristoffersen er 37 år og bosat i Hvidovre, har en flot karriere som spiller her i blandt i Hvidovre hvor han har spillet små 100 førsteholdskampe og var med i opturen fra DS til 1.div. Der efter i SønderjyskE med oprykning til Superligaen og overlevelse. Jesper afsluttede karrieren i Avarta og for Avedøres 2. hold i SS som spillende assistenttræner.
Han har et rigtigt godt kendskab til truppen og ikke mindste banefører for Avedøres værdier.
Som Jesper Kristoffersen selv udtaler : Jeg ser frem til at bidrage til fællesskabet, og jeg håber og tror på, at jeg kan være med til at skabe en endnu bedre træningskultur, hvor kombinationen af kammeratskab i omklædningsrummet og stenhårdt arbejde på banen bliver en drivkraft mod først overlevelse i SS og senere retur til DS, hvor jeg mener, Avedøre hører til.
Vi byder Jesper hjertelig velkommen og ser nu frem mod opstarten i Avedøre.
Lars Aabech
sportschef