Flere hædret for stor indsats
Årets hædersbevisninger i Avedøre IF 2019.
Årets spiller på Avedøres DS-hold blev i 2019 Jonathan Brockmann Villadsen, som kom til klubben i maj 2017 og siden har været en fast del af førsteholdstruppen og har udviklet sig spillemæssigt og faldet godt til socialt. Jonathan Villadsen har spillet 59 kampe på DS-holdet.
Som årets spiller på reserveholdet faldt valget på Michael Bo Hansen, som startede i Avedøre i 2012 og har været udlånt til Aalborg Freja i godt et år, inden han naturligt kom tilbage og er blevet anfører på holdet. Michael Bo Hansen har spillet 3 kampe på Avedøre førstehold.
Årets ledere (Jan Gärtners Mindepokal) gik til ægteparret Anita Brockmann og Jimmy Villadsen for deres store arbejde i klubben de seneste par år.
Desuden har klubben en kåring af årets AIF´er, som dette år også blev delt. Valget gik til de to målmandstrænere, Lars ”Mål” Nielsen og Jacob ”Shakes” Herløv Rasmussen, som frivilligt er mødt op i 2018 og 2019 for at hjælpe deres egen klub og blive en del af fællesskabet i klubben.
Stor til lykke til alle modtagere af priserne fra klubbens ledelse.