Menu

Bundopgøret i Sjællandsserien blev tabt

image Emil Møller scorede direkte på frispark
Per Myhrmann
05. oktober 2024 kl. 10:24
Ølstykke vandt stort 5-2 i fredagens lyskamp Ølstykke Stadion

Referat af SS-kampen Ølstykke – Avedøre – 5-2 (1-1).

Begge hold spillede ud fra, at ”det var en kamp, vi skal vinde”. Holdene lå begge i bunden af rækken og en vinder ville komme foran aftenens direkte modstander.

Men sejren forsvandt sporløst efter en times spil for Avedøres vedkommende. Det var ellers startet godt med en god mulighed til Olcay Uysal efter et par minutter, og Avedøres havde i første halvleg lige så meget spil, som Ølstykke havde. Den største chance tilfaldt Ølstykke efter 34 minutter i form af en trippelchance, men efter alle tre forsøg endte det med et hjørnespark. Straks derefter kom Avedøre i front. Ølstykkes målmand kiksede, godt presset af Nassor Salim, et spark, som Emil Malm Kristensen fik opsnappet midt på Ølstykkes banehalvdel. Malm fik hurtigt kontrol over bolden og så, at målmanden stadig befandt sig ude i højre side af straffesparksfeltet. Et sikkert spark fra avedørespilleren sendte bolden i det tomme net fra 30 meters afstand. Kort efter havde Benjamin Snerle chancen for at øge til 2-0, men desværre blev chancen misbrugt. Og så kom udligningen til 1-1 lige før pausen.

Det første kvarter af 2. halvleg lignede første halvleg. Men så kiksede Avedøres forsvar efter 58 minutter. En lang bold blev ikke sendt væk, idet forsvarsspilleren ramte ved siden af bolden. Det betød friløber til Ølstykke og sikkert føringsmål til 2-1. Inden der var gået 10 minutter, var stillingen ændret til 5-1 til Ølstykke, og kampen var afgjort. Avedøre sejlede rundt i denne del af kampen og ingen vidste, hvor der skulle markeres. Et gult kort til Victor Walther Øvlisen i denne periode gjorde heller ikke sagen bedre.

Ølstykke fik 5 minutter før tid et rødt kort, og Avedøres et frispark uden for feltet. Det frispark sparkede Emil Møller flot i mål til 2-5. Første gang i efteråret, at Avedøre har scoret mere end ét mål i en kamp. Nassor Salim havde i overtiden en chance alene med målmanden, men denne var hurtigt ude i benene på Salim og forhindrede med tacklingen endnu et avedøremål.

Så skete det, der absolut ikke skulle ske! Kampen var tabt, da Kim Gurskov blev hevet i trøjen og fik tilkendt et frispark. Avedøres anfører sagde til dommeren, at det skulle give et gult kort til Ølstykkes spiller. I stedet gav dommeren det gule kort til Gurskov. På vej ud kom så desværre endnu en bemærkning om, at det var ringe dømt. Så hev dommeren endnu engang et gult kort frem, så det endte med rødt til Kim Gurskov og karantæne næste weekend.

 

Næste kamp er lørdag den 12. oktober kl. 12.30 hjemme i Zebrafolden mod KFUM Roskilde, der ligger lige foran Avedøre med 3 point. nummer et i rækken. Igen ”en kamp, som skal vindes”!

 

Mål:               Emil Nyholm Kristensen

Forsvar:         Nadeem Shemary – Alek Farhan Bakalarz – Ronaz Colak) – Phillip Bo Henriksen

Midtbane:      Emil Malm Kristensen – Kim Gurskov (anf.) – Benjamin Snerle Trebbien

Angreb:         Mathias Nedergaard – Olcay Uysal – Emil Møller

 

Indskiftet:      Nassor Salim – Victor Walther Øvlisen – Frederik Holm Jensen

 

Luk