Menu

Årets mål for Avedøre og sejr i SS

Jesper Kristoffersen (JK)
04. oktober 2022 kl. 14:38
Avedøre vandt 3-0 i Taastrup og Jack Overby scorede sit første mål for klubbens bedste hold
Suveren indsats i Taastrup – 3 point på kontoen
Sjællandsserien er på nippet til at brække over i to, så ville Avedøre gøre sig foråbninger om en sæson i et sjovere selskab, end bundstriden tilbyder, krævede det en sejr i Taastrup. På en fremragende plads i fint fodboldvejr var der ingen undskyldninger, og der blev heller ikke brugt for dem. Avedøre bragte sig tidligt i front med 1-0 og 2-0, inden et dommedagsprojektil fra Martin Nordentoft satte et tykt punktum for enfortjent udesejr på 3-0 til de zebrastribede.
De første fem minutter af opgøret var med værterne som toneangivende, uden det for alvor blev farligt. Avedøre stod godt defensivt, og et oftest velorkestreret presspil understregede ved flere lejligheder hjemmeholdets spillere til uprovokerede fejl. En sådan fejl blev udnyttet efter et kvarters tid, altid aktive Bjørn Jensen drev bolden op langs venstrekanten, hvorfra han med et følt indadskruet indlæg fandt Martin Nordentoft, der styrede bolden i mål.
En håndfuld minutter senere fordoblede Jack Overby Avedøres føring. Taastrups målmand havde sådan set kontrol over sagerne efter en redning, da han lagde bolden foran sig for at sparke ud, han havde dog ikke øje for Jack Overby. Den vågne angriber pressede målmanden så hårdt, at han fik bolden kanoneret ind på sin krop, læderet sejlede herefter i en forsigtig bue ind i netmaskerne. Et rigtigt angribermål, og i det hele taget en stærk indsats af Avedøres frontløber.
Der var halve chancer og en del omstillinger i 1. halvleg, som kunne have kastet endnu flere mål af sig, uden det blev tilfældet. Særligt til situationer banede mod slutningen af ​​de første 45 minutter vejen for Avedøre, da Taastrup først måtte se en stenhård afslutning prælle af på ydersiden af ​​stolpen, og kort før pausen fik et gult kort for en svinestreg på Emil Larsen. Det lignede marchordre, men Avedøre måtte nøjes med at starte 2. halvleg med næsten 10 minutter i overtal, som et godt kort koster i Sjællandsserien.
Når den ellers meget kompetente dommertrio ikke så den hidsige albue, eller i hvert fald vurderede den mildere end Avedøre, sørgede sæsonens mål i Sjællandsserien for, at Taastrup kom til at bøde for den mindre sympatiske handling. Avedøre sad tungt på bolden i 2. halvlegs begyndelse, og da en nedfaldsbold et par meter udenfor feltet så Martin Nordentofts venstreskøjte i øjnene, var det kærlighed ved første blik. Nærmest uden at rotere en omgang blev bolden hamret op i krydset, så verden et øjeblik stod stille. Der var spillet 50 minutter af opgøret, og det blev startskuddet til slutningen for Taastrup.
Avedøre lukkede totalt ned for hjemmeholdet, hvis idérigdom og engagement i stadigt faldende grad syntes sammenligneligt med en flok mellemledere efter årevis uden beslutningskompetence.
Det var de zebrastribede, som skabte mulighederne offensivt, hvor tålmodigt spil på bolden førte til adskillige omstillinger, og skal man finde lidt malurt i bægeret fra denne lørdag formiddag, var det, at Avedøre ikke scorede mindst to eller tre mål mere.
Samtlige spillere fortjener ros for den offervilje, der blev lagt for dagen. Nullet blev holdt for første gang i sæsonen, og det var med hjælp fra forreste til bagerste mand. Fortsætter Avedøre samme stil og bygger yderligere på både form og relationerne, elsker det rigtig godt for efterårets resterende seks kampe og sæsonen som helhed.
Holdopstilling: Emil Larsen – Nikolai Lukassen, Mathias S. Christensen, Mikkel Schmelling, Magnus Johansson (Ud 85') – Niklas Thomas (Ud 65'), Martin Nordentoft, Bjørn Jensen, Aymen Lamlil, Wasim Alwan – Jack Overby (Ud 75' ). Bænken: Ali Koyuncu (Ind 85'), Rohullah Zalmai (Ind 75') og Jonas Bøtker (Ind 65')
Luk