Menu

Nyt nederlag efter halvlegsføring i DS

Per Myhrmann
31. maj 2019 kl. 22:17
Tabte 3-1 i Herlev

Referat af DS-kampen Herlev – Avedøre –3-1 (0-1).

 

Sportschefen er ikke vred; han er skuffet. Dybt skuffet. Når så mange gode fodboldspillere kan tabe igen efter et have været forud og med så store fejl efter pausen, så bliver man frustreret. Det er alle spillere, trænere, m.fl. omkring holdet også helt sikkert.

Avedøre startede ikke så overbevisende. Omkring 15-20 minutters spil førte flere boldtab på midtbanen til gode muligheder for Herlev, men forsvaret og målmand Siggaard fik afværget i flere omgange. Men efter 33 minutter kom Avedøre foran, da Jonas Nørremark fra højre fløj fandt Aymen Lamlil foran målet, så han kunne score sit første mål for førsteholdet i Avedøre. Avedøre var i kontrol resten af halvlegen og kunne gå til pausen foran.

Men hvad sker der i pauserummet. Avedøre spiller forfærdelige anden halvdel af kampene for tiden. Mikkel Verlis kom ind, og der blev lavet straffespark på ham straks efter. Desværre sendte Mathias Christensen sparket langt over mål a la Elkjær i EM-semifinalen 1984. Midt i halvlegen kom de graverende fejl så. Udført af to af Avedøres mest rutinerede spillere, anfører Niklas Myhrmann og målmand Rasmus Siggaard. En berøring af ”Myhr”, så bolden gik forbi Siggaard til en fri modstander, og et udspark fra Siggaard til en ikke fri anfører førte til to hurtige mål til Herlev. Mellem de to mål havde både Herlev og Avedøre en chance for at score, men hverken Herlev eller Mikkel Bang fik ordentlig ram på bolden.

Timos Adraktas valgte at spille med tre mand i forsvaret og sendte Myhrmann frem. Det gav ikke noget. Herlev scorede til 3-1 med 7 minutter tilbage.

Nu er andenpladsen helt væk. Den ville ellers have været inden for rækkevidde med en sejr fredag i Herlev. Nu skal vi være glade, hvis vi ikke bliver nummer fem. Det eneste, Avedøre fik med hjem, var tre af de hårde gule kort til Jonas Nørremark, Mikkel Verlis og Niklas Myhrmann, hvor sidstnævnte har karantæne mod Holbæk næste weekend.

 

Den næste DS-kamp spilles lørdag den 8. juni kl. 13.00, hvor det er sidste hjemmekamp i år på hjemmebane mod oprykkerne fra Holbæk.

 

Mål:               Rasmus Siggaard

Forsvar:         Jonas Nørremark– Jonathan Villadsen – Niklas Myhrmann (anf.) – Mathias S. Christensen

Midtbane:      Aymen Lamlil – Steven Green – Oliver Larsen – Hervé Vincent Gamys – Mikkel Reimer-Gadby

Angreb:         Mathias Redke Jensen

Indskiftet:      Mikkel Verlis (56´ Aymen Lamlil) – Mikkel G. Bang (68´ Mathias Redke Jensen) – Nick Ilsø (77´ Steven Green)

Ikke benyttet: Mikkel Schmelling – Frederik Valentin Hansen

 

Luk