Menu

DS-holdet vandt 3-2 i lokalderbyet mod storebror HIF

image arkivfoto
Per Myhrmann
28. januar 2017 kl. 15:39
Mange nye ansigter på holdene

Referat af test-kampen Hvidovre-Avedøre-2-3 (1-0).

Det er altid sjovt at spille mod lokale hold, specielt når man vinder. Det var selvfølgelig én af de første testkampe i 2017, den første overhovedet for Avedøre. Begge hold brugte nok nye folk. Avedøre havde da 3 helt nye med samt en enkelt, der kun har spillet ca. 15 minutter på førsteholdet i efteråret. Hvidovres spillere kender jeg efterhånden ikke så godt, men Østberg. Krabbe, Jakse og Brandt var da med i kampen.

Avedøre havde også spillere, der ikke deltog. Mikkel Bang (skade), Jesper Hansen (skade), Simon Boe Nielsen (skadet), Bjørn Jensen (mindre skade), Kim Gurskov (mindre skade), Simon Duer (ikke startet endnu pga. personlige problemer), Mikkel Schmelling og Sebastian Tan (kom første gang torsdag til træning).

Overraskende startede kampen med en kæmpe chance til Avedøres Martin Nordentoft efter et par minutter. Blev spillet helt fri af Phillip Bo Henriksen, men Nordentoft fik sendt bolden ved siden af målet.

Hvidovre havde måske bolden mest, men efter en dødbold fik Yaqoob Butt en dobbeltchance. Første skud tog målmanden sig af, og andet skud blev desværre ikke blot sendt ved siden af målet. Bolden blev opfanget af HIF, og et hurtigt kontraangreb blev sat ind. Det førte til en helt fri Casper Jensen, der kunne runde målmanden og sende bolden i det tomme mål til HIF-føring på 1-0. Avedøres midterforsvar kunne ikke nå hjem efter dødbolden.

Det var lige ved at blive til 2-0 til Hvidovre. Et boldtab på midten af Avedøre førte til en stor hovedstødschance til HIF, men Rasmus Siggaard reddede flot.

Pause, og forventede massseudskiftninger i anden halvleg, der blev målrig.

Efter 60 minutter blev det 1-1, da et par høje bolde i Hvidovres felt endte hos Christoffer Hebo Smith, der headede i jorden mod fjerneste stolpe. Hvidovres målmand prøvede at få fat i bolden, men bolden røg op i hjørnet til udligning. Hebo må have skruet bolden til stor gene for målmanden!

Tre minutter senere blev der begået frispark mod Hebo på kanten af feltet i højre side. Venstrebensmanden Jacob Abildgaard skød mod mål, og så var Avedøre foran 2-1.

Hvidovre lagde noget tryk på resten af kampen. Lasse Brandt fik efter 72 minutter udlignet til 2-2, da Avedøre ikke formåede at presse Hvidovre nok uden for feltet og blev spillet lidt ”tynde”. Samme Brandt var nogle minutter senere tæt på at bringe Hvidovre foran, men hovedstødet gik over mål.

Det så svært ud for Avedøre. Men et hjørnespark fik lov at passere til bagerste stolpe, er her dukkede Niklas Myhrmann op og headede 3-2 ind for Avedøre. Et mål, der betød sejr til David mod Goliat. Ikke en turneringssejr, men alt er velkomment i Avedøre.

Tirsdag den 31. januar kl. 17.30 spilles næste kamp mod Herstedøster hjemme i Avedøre. Herstedøster er klubben med trænerne Jan Christensen og Søren Hansen og tidligere målmand og anfører Tobias Nannestad. Avedøre forventer at stille med et blandet 1.-2.-hold til denne kamp.

 

 

Mål:               Rasmus Siggaard

Forsvar:         Mathias Christensen – Niklas Myhrmann (anf.) – Yaqoob Butt – Jacob Abildgaard

Midtbane:      Mohamed Mojab – Chris Lindskow – Thomas Petersen – Phillip Bo Henriksen

Angreb:         Christian Petersen – Martin Nordentoft

Indskiftet:      Anton Holm (46´ Mathias Christensen) – Christoffer Hebo Smith (46´ Christian Petersen) – Nicolai Larsen (55` Phillip Bo Henriksen) – Marco Olsen (55´ Chris Lindskow) – Jack Overby (64´ Yaqoob Butt) – Ferman (70´ Mohamed Mojab)

 

 

Luk